DNS for teknikere

DNS for teknikere

DNS – for technicians

Kurset er en introduktion til DNS for teknikere, der ønsker indsigt i og viden om de tekniske aspekter af DNS. Hvis du leder efter en mere grundlæggende introduktion til DNS, så anbefaler vi kurset: ”DNS for administratorer” d. 4. november 2022. 

På dette kursus lærer du at forstå DNS-begreber, konfigurationer, og operation.

Vi gennemgår principperne i DNS-protokollen og domænenavne. Du vil lære om de forskellige begreber og værktøjer, der anvendes i arbejdet med DNS, samt få en kort introduktion til DNSSEC.

Efter frokost introducerer vi gamle og nye DNS baserede teknikker til beskyttelse af e-mail og webtrafik: SPF, DKIM, DMARC, ARC mv.

Sidst på dagen dykker vi ned i TLSA, CAA og andre sikkerhedsmekanismer som bliver muliggjort af DNSSEC.

Kurset afholdes fysisk, men der er også mulighed for at deltage remote.

Underviser

Thomas Steen Rasmussen arbejder som rådgiver og systemarkitekt for Zibra Group, og som selvstændig med enkeltmandsvirksomheden tyktech. Thomas har en bred viden indenfor netværk, sikkerhed, udvikling, systemdesign og systemadministration. Derudover beskæftiger han sig med DNS-tjenesten censurfridns, arrangerer BornHack, driver ’Tor noder’ og skriver open source-software. 

Program

09:00-09:15: Velkomst og opfølgning på SSH-adgang. Der vil være øvelser i løbet af dagen. Øvelserne foregår på en server som tilgås via SSH. Derfor bedes du installere PuTTY hvis du bruger Windows. Det kan downloades ved at følge linket øverst på https://putty.org/. Mac- og Linuxbrugere har allerede en SSH-klient.

09:15-10:30: Historien om DNS
DNS er et gammelt system. Vi tager et tilbageblik i historien, og ser på hvordan domænenavne opstod på Internettet. Vi dykker ned i teknikken, protokollen og de forskellige elementer, såsom autoritative og rekursive navneservere. Vi kommer også ind på ansvarsområderne for organisationer som ICANN og DK Hostmaster

10:30-10.45: Pause

10:45-12:15: Gængse record-typer
Vi kommer ind på de gængse DNS-recordtyper A, MX, AAAA, osv. Vi introducerer også begreber som ’Time To Live’, ’caching’ og andre værktøjer. Vi diskuterer også delegering i DNS-forgreningerne i DNS-træet og introducerer DNSSEC

12:15-13:15: Frokostpause

13:15-14:00: E-mail og DNS - RBL, SPF, DKIM, DMARC
Efter frokost fortsætter vi med en kort introduktion til e-mail sikkerhedsmekanismer i DNS. Med afsæt i DNS snakker vi om spam, blokeringslister (RBL), SPF, DKIM, DMARC og CAA.

14:00-14:45: Fejlsøgning
Vi taler om almindelige fejlkilder i forbindelse med DNS. Du bliver introduceret til fejlsøgningsteknikker, som kan hjælpe dig med at løse eller udelukke DNS-problemer hurtigere fremover.

14:45-15:00: Pause

15:00-16:00: Sikkerhed - intro til DNSSEC & DANE
Vi afslutter dagen med en introduktion til DNSSEC, som er en sikkerhedsoverbygning til beskyttelse af DNS. Afslutningsvis kigger vi på PKI og CA-systemet med afsæt i DANE/TLSA og CAA-records, som benytter DNSSEC’s sikre DNS-infrastruktur til at forbedre sikkerheden for TLS-forbindelser (f.eks. HTTPS).

16:00-16.30: Spørgsmål

Målgruppe

Dette kursus er til netværksingeniører, systemadministratorer og alle, der vil lære mere om DNS. Første halvdel af kurset er meget grundlæggende og er målrettet DNS-begyndere og let øvede. Efter frokost går vi mere i dybden med det tekniske.

Praktisk information

Dato: Mandag d. 7. november 2022. 
Tid: Kl. 9-16.30
Adresse: Ørestads Boulevard 108, 2300 København S
Pris: Gratis
Sprog: Dansk
Forplejning: Morgenmad og frokost

Tilmelding

Send en e-mail til tilmelding@dk-hostmaster.dk med kursustitlen, dit navn og evt. firmanavn. Skriv venligst om du deltager fysisk eller remote.

 

Her kan du finde teknisk information og formularer, som er relevant i arbejdet som registrator eller navneserveransvarlig. Her kan du finde teknisk information og formularer, som er relevant i arbejdet som registrator eller navneserveransvarlig. Her kan du finde teknisk information og formularer, som er relevant i arbejdet som registrator eller navneserveransvarlig. Her kan du finde teknisk information og formularer, som er relevant i arbejdet som registrator eller navneserveransvarlig.

Copyright 2016 All Rights Reserved.