Intern redelegering

Intern redelegering

Domænenavne kan redelegeres internt i en organisation, hvis gamle og nye navneservere er ejet af samme organisation. Send en e-mail til id@dk-hostmaster.dk med følgende oplysninger:

  • Gammel primær navneservers navn
  • Ny primær navneservers IP-adresse
  • Bruger-id og adgangskode til alle navneservere
    - både i den nye og i den gamle navneserveropsætning

E-mailen skal sendes som text/plain i et af flg. formater:

  • US-ASCII
  • ISO-8859-1
  • Windows-1252

Vi behandler kun anmodninger, der overholder alle krav.

Krav til e-mail om intern redelegering

  • E-mailen skal indeholde en liste af domænenavne, et domænenavn pr. linje
  • Tomme linjer har ingen betydning, de springes over
  • Bruger-id skal skrives med store bogstaver
  • Et domænenavn må ikke være kodet (eksempelvis xn--testdomnenavn-9fb.dk skal skrives som testdomænenavn.dk)
  • E-mailen må ikke indeholde anden tekst. Du må ikke skrive "hej", "Mvh" eller andre hilsner, og du skal udelade din signatur
  • Der må maksimalt være 999 domænenavne i e-mailen.
  • Oplysningerne må ikke være vedhæftet mailen.

Domænenavnene skal være sat op på de nye navneservere, da anmodningen ellers bliver annulleret.

Eksempel på en anmodning om intern redelegering

gl.navneserversnavn.dk
122.32.122.32

HDL1-DK 1234
JRYV932-DK 2345
GNAF34-DK 3456

eksempeldomæne1.dk
eksempeldomæne2.dk
eksempeldomæne3.dk
. . .
eksempeldomæne10.dk

Alle anmodninger bliver behandlet maskinelt. Derfor træder ændringerne i kraft ved den efterfølgende opdatering af DK-zonen, herefter sendes der et endeligt "OK" ud.

Copyright 2016 All Rights Reserved.