Den offentlige høring om nye vilkår for at have et .dk-domænenavn er nu afsluttet

DK Hostmaster har iværksat en gennemgribende modernisering af de vilkår, der gælder for registranter af .dk-domænenavne. Formålet er først og fremmest at gøre det nemmere at forstå sine rettigheder og forpligtelser, når man har et .dk-domænenavn.

En afgørende forbedring er at gøre vilkårene mere letforståelige og markant kortere end de er i sin nuværende form.

Den 22. juni 2017 lancerede DK Hostmaster således en offentlig høring om de ny vilkår for at indsamle det danske internetsamfunds meninger. Høringsperioden har løbet hen over sommeren, og er nu afsluttet.

Der er modtaget høringssvar fra:

  • Lægemiddelstyrelsen
  • Forbrugerombudsmanden
  • E-mærket
  • RettighedsAlliancen
  • Larsen Data ApS og One.com A/S
  • Jesper Vilandt

Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke for værdifulde meningstilkendegivelser, kommentarer og forslag. Høringssvarene vil nu blive gennemgået, og de kommentarer og forslag, der er kommet, vil blive forelagt DIFOs bestyrelse.

De endelige vilkår vil sammen med et høringsnotat blive offentliggjort på DK Hostmasters hjemmeside i løbet af efteråret.

Nye vilkår

Copyright 2016 All Rights Reserved.