DK Hostmaster ændrer prisen for et .dk-domænenavn

1. januar 2018 hæver DK Hostmaster prisen for brugsretten til et .dk-domænenavn fra 45 kr. til 50 kr. årligt (inkl. moms).

Siden 2007 har prisen for et .dk-domænenavn ligget fast på 45 kr. per år.

”I rigtig mange år har vi undgået prisstigninger, men generelt stigende omkostninger og behov for et højere investeringsniveau betyder, at det nødvendigt at hæve prisen,” siger Jakob Bring Truelsen, adm. direktør i DK Hostmaster, og forsætter:

”Havde vi fulgt den almindelige prisudvikling siden 2007, skulle et .dk-domænenavn i dag koste knap 53 kr. Jeg er meget tilfreds med, at vi er i stand til at holde den nye pris under det niveau.”

Løser opgaver for det danske samfund

DK Hostmaster er en not-for-profit-virksomhed, som løser to opgaver for det danske samfund: Vi vedligeholder en del af infrastrukturen (DNS) på den danske del af internettet samt administrerer en database (whois) med stamoplysninger på alle, der har registreret et .dk-domænenavn.

Derudover arbejder DK Hostmaster også for at styrke sikkerheden på internettet.

Find mere information om prisændringen her

Nye priser

Copyright 2016 All Rights Reserved.