DK Hostmaster og Aalborg Universitet i forskningssamarbejde

DK Hostmaster har de sidste år arbejdet med at mindske misbrug af danske domænenavne. I slutningen af 2017 indførte DK Hostmaster en øget identitetskontrol af danske og udenlandske kunder, som allerede har resulteret i, at over 3000 fupbutikker er blevet lukket.

DK Hostmaster har samtidig indledt et samarbejde med forskere på Institut for Elektroniske Systemer ved Aalborg Universitet. De første resultater af samarbejdet blev præsenteret på 2018 1st International Conference on Data Intelligence and Security (ICDIS) konferencen i USA tidligere i år.

Vi er i DK Hostmaster er meget glade for samarbejdet med Aalborg Universitet, da det giver os mulighed for at kunne bidrage til viden om brug - og misbrug - af internettet,” siger Erwin Lansing, sikkerhedschef og teknisk rådgiver i DK Hostmaster. “Derudover kan vi bruge forskningsresultaterne direkte som retningslinje for, hvordan DK Hostmaster kan være med til at gøre den danske del af internettet til et trygt og sikkert sted at færdes.”

Forskningen undersøger, hvordan domænenavne indgår i forskellige former for kriminalitet på internettet og beskriver måder hvorpå de forskellige kriminalitetstyper kan detekteres og i sidste ende forhindres.

En af forskningens hovedkonklusionerne er, at langt de fleste bekæmpelsesmetoder baserer sig på information indhentet efter misbruget har fundet sted. DK Hostmasters metode med øget identitetskontrol, som udelukkende baserer sig på identiteten af registranten bag domænenavnet, indtager dermed en ret unik position, idet den forhindrer potentielt misbrug, inden domænenavnet bliver udnyttet.

Slutteligt kommer forskerne med en række forslag til hvilke informationer, der er tilgængelige på registreringstidspunktet, som kan være med til at indikere om domænet er registreret med misbrug for øje.

På Aalborg Universitet ser de også mange fordele ved samarbejdet. Egon Kidmose, Erhvervs PhD-stipendiat siger:

"Samarbejdet med mellem vores gruppe og DK Hostmaster er et glimrende eksempel på hvordan forskning og praksis kan mødes og drage stor fordel af hinanden. Ved at kombinere praktisk ekspertise og adgang til data med forskningsmæssig erfaring inden for genkendelse af ondsindet aktivitet, har vi sammen gjort
interessante opdagelser, som sætter os bedre i stand til at genkende og bekæmpe digital kriminalitet og svindel, hvilket udmønter sig i forbedringer for alle ejere og brugere af danske hjemmesider bl.a.
"

Samarbejdet mellem DK Hostmaster og Aalborg Universitet stopper ikke her. Forskerholdet er på vej med nye resultater om andre former for misbrug af internettet.

Link til resumé af artiklen hos ICDIS

 

Her kan du finde teknisk information og formularer, som er relevant i arbejdet som registrator eller navneserveransvarlig. Her kan du finde teknisk information og formularer, som er relevant i arbejdet som registrator eller navneserveransvarlig. Her kan du finde teknisk information og formularer, som er relevant i arbejdet som registrator eller navneserveransvarlig. Her kan du finde teknisk information og formularer, som er relevant i arbejdet som registrator eller navneserveransvarlig.

Copyright 2016 All Rights Reserved.