Er du statslig myndighed og skal installere DNSSEC på alle tilhørende domænenavne per januar 2020?
Det er ligetil at få DNSSEC på dine domænenavne. Du skal blot kontakte din navneserveransvarlige/udbyder og få dem til at stå for at aktivere DNSSEC på dit domænenavn.
Har du glemt, hvem din navneserveransvarlige er? Ved at slå domænenavnet op i vores whois-database, får du mulighed for at kontakte den navneserveransvarlige via en kontaktformular. Find informationer om .dk-domænenavnet her
Vi anbefaler, at du får din navneserveransvarlige til at stå for DNSSEC, men hvis du alligevel ønsker det, kan du administrere DNSSEC via vores selvbetjening. Det kræver blot, at du har fået aktiveret DNSSEC på dit domænenavn via din navneserveransvarlige.
DNSSEC er en god idé for alle
Det er dog ikke blot statslige myndigheder, som gør klogt i at tilknytte DNSSEC. Det er fornuftigt for alle registranter af domænenavne at øge sikkerheden ved at tilknytte DNSSEC. Guiden ovenfor gælder for alle.
DNSSEC er en sikkerhedsservice, som findes i DNS. Servicen er udviklet for at forhindre hackere i at ændre i navneserverprocessen og overtage kontrollen med et domænenavn. Læs mere her
Per dags dato er lidt over 17 % af alle .dk-domænenavne sikret med DNSSEC. Se statistik her
