Samarbejde med Rigspolitiet i coronakrisen

DK Hostmaster har indgået et samarbejde med Rigspolitiet i kampen mod it-svindlere, der udnytter coronakrisen.

 

Som følge af coronavirus-pandemien er også it-sikkerheden i Danmark sat under pres. DK Hostmaster og Rigspolitiet har derfor indgået et samarbejde for at sætte en stopper for så meget som muligt af den kriminelle aktivitet. DK Hostmaster kan hjælpe Rigspolitiet med deres opklaringsarbejde ved at bistå i opsporing af nye registreringer af .dk-domænenavne, der kan sættes i relation til online-kriminaliteten.

Værdifuldt udbytte

Helt konkret oplyser DK Hostmaster hver dag Rigspolitiet om nye registreringer, hvorefter Rigspolitiet står for den videre proces. DK Hostmaster er derved ikke med i opklaringsarbejdet eller beslutningsprocessen omkring hvilke domænenavne, der udtages til undersøgelse.

Hos Rigspolitiet har samarbejdet været meget nyttigt og har helt konkret ført til resultater.

”I denne Covid-19 periode er der tale om et værdifuldt samarbejde, som vi sætter meget pris på. Det giver os mulighed for væsentligt hurtigere at gribe ind over for de hjemmesider, der alene er skabt til at snyde andre. I den nuværende situation er vi alle sammen særligt udsatte, derfor vil vi ikke acceptere, at nogen på den måde vil slå plat på situationen,” siger politiinspektør Henrik Sønderby fra Rigspolitiet.

Tidlig opstart

Samarbejdet blev sat i værk, da Danmark lukkede ned og administrerende direktør i DK Hostmaster Jakob Truelsen er også tilfreds med, at der hurtigt blev gjort en indsats.

”Vi er glade for at kunne hjælpe myndighederne i denne særegne tid, som coronakrisen har bragt os i. Vi står overfor nye udfordringer, som vi hurtigt skal finde løsninger på, og det gør vi bedst ved, at man bidrager med det, man kan. Vi kan først og fremmest bidrage ved at sikre et så godt og hurtigt samarbejde som muligt, så det gør vi selvfølgelig,” siger Jakob Truelsen.

 

Her kan du finde teknisk information og formularer, som er relevant i arbejdet som registrator eller navneserveransvarlig. Her kan du finde teknisk information og formularer, som er relevant i arbejdet som registrator eller navneserveransvarlig. Her kan du finde teknisk information og formularer, som er relevant i arbejdet som registrator eller navneserveransvarlig. Her kan du finde teknisk information og formularer, som er relevant i arbejdet som registrator eller navneserveransvarlig.

Copyright 2016 All Rights Reserved.