Alle DK Hostmasters administrative services vil være utilgængelige fra kl. 10 til kl. 22 lørdag den 25. november 2017. Lukningen sker i forbindelse med, at vi udfører vores årlige disaster recovery test, hvor vi sikrer os, at vores systemer er klar til en nødsituation.
Vores administrative services er blandt andet:
- brug af selvbetjeningen, herunder online betaling af fakturaer
- ansøgning af nye domænenavne
- redelegering af domænenavne
- opslag på whois
Navneservice bag .dk-domænenavne påvirkes ikke. Det vil sige, at alle eksisterende .dk-domænenavne vil fungere som hidtil.
