Workshop: Hvis fremtiden var en app, hvad skulle den så kunne?

Den digitale og teknologiske udvikling raser derudad, og samtidig breder internettet sig med rekordfart. Om ti år er er alt forbundet via nettet i en stor computer kaldet planeten Jorden. Det vil åbne op for nye muligheder, som vi slet ikke kan begribe i dag.

På denne workshop laver vi et laboratorium, hvor vi former den fremtid, som vi gerne vil være en del af. Vi skal diskutere og debattere, inspireres og provokeres – og så skal vi stille flere spørgsmål, end vi skal komme med hurtige svar.

DK Hostmaster og DIFO har inviteret Claus Skytte, ekspert i deleøkonomi, internetisering og automatisering, til at lede workshoppen om den digitale fremtid.

Alle workshopdeltagere modtager et gratis eksemplar af Claus Skyttes nye bog Kunstige Kolleger, der beskriver, hvordan mennesker, robotter og kunstig intelligens skal deles om fremtidens arbejde.

Hør også Claus Skytte på konferencen Internetdagen & Dansk IGF d. 12. september, hvor han er keynote speaker.

Form

På baggrund af Claus Skyttes oplæg om fremtidens arbejde vil workshoppen bestå af gruppearbejde. Workshoppen søger at finde gode spørgsmål i stedet for hurtige svar på en fremtid, vi ikke kender.

Udbytte

Deltagerne får indblik i de næste 10 års fremtid baseret på det, vi ved nu. Deltagerne får vigtige spørgsmål med hjem, som de kan stille i deres egen organisation. Temaerne vil kredse om kreativitet, originalitet, ansvarlighed og empati, som er fire områder, hvor robotter og kunstig intelligens ikke overtager i den nærmeste fremtid.

Målgruppe

Tør du sætte dig ud over det, vi ved, og bevæge dig ind i en fremtidsverden af tro, håb og gætterier? Er du mere interesseret i at se muligheder frem for at finde svar? Har du også lagt mærke til, hvordan hverdagen, arbejdslivet og verden er under kraftig forandring med stor hast?

Kan du svare ja til disse spørgsmål, er denne workshop lige noget for dig.  

Praktisk

Workshoppen afholdes den 13. september 2017 kl. 9-12 hos DK Hostmaster,
Kalvebod Brygge 45, 3. sal., 1560 København V.

Registrering og morgenmad fra 8.30. Vi søger for forfriskninger undervejs.

Workshoppen er gratis og foregår på dansk.

Sådan tilmelder du dig

Send en mail til tilmelding@dk-hostmaster.dk med dit navn, firmanavn og e-mailadresse, hvis du ønsker en plads på workshoppen. Der er 30 pladser i alt, og tilmelding foregår efter først til mølle-princippet.

Claus Skytte

Copyright 2016 All Rights Reserved.