Nyt DIFO-medlem: Velkommen til RettighedsAlliancen

For DIFO (Dansk Internet Forum) er det vigtigt at have en stærk forankring i det danske internetsamfund. Derfor er vi meget tilfredse med, at RettighedsAlliancen ønsker at være en del af foreningen.

I første halvdel af 2017 fik DIFO tre nye medlemmer, og medlemsfremgangen forsætter i anden halvdel af året: Nu er RettighedsAlliancen nemlig også blevet medlem af foreningen.

RettighedsAlliancen er en interesseorganisation, som repræsenterer mere end 100.000 danske rettighedshavere fra eksempelvis film- og musikbranchen. RettighedsAlliancen arbejder blandt andet med at stoppe organiserede kriminelle i at misbruge intellektuelle ejendomsrettigheder på nettet.

”Vi vil gerne bidrage til at skabe et mere sikkert internet både for virksomheder, der investerer i at lave forretninger online, og for brugerne, der skal kunne færdes trygt, så bekæmpelse af digital kriminalitet er en central og fælles målsætning. Jeg glæder mig derfor til det kommende samarbejde med DIFO,” siger Maria Fredenslund, der er direktør i RettighedsAlliancen.

Bred medlemsskare vigtig for DIFO

DIFO har det overordnede ansvar for det danske .dk-domæne og er en not-for-profit-forening. Medlemmerne består af aktører fra det danske internetsamfund, som enten repræsenterer leverandører, professionelle brugere eller private brugere. RettighedsAlliancen får plads i gruppen af professionelle brugere. 

”Det er afgørende, at DIFO er dybt rodfæstet i det danske internetsamfund, og derfor ønsker vi en bred medlemsskare. Vi er derfor meget glade for at kunne byde endnu et medlem velkommen, og vi ser frem til samarbejdet med RettighedsAlliancen,” siger Henrik Udsen, bestyrelsesformand for DIFO.

Organisationer, der repræsenterer en vigtig del af det danske internetsamfund, kan blive medlem af DIFO. Foreningen tæller nu 19 medlemmer i alt.

RettighedsAlliancen

Her kan du finde teknisk information og formularer, som er relevant i arbejdet som registrator eller navneserveransvarlig. Her kan du finde teknisk information og formularer, som er relevant i arbejdet som registrator eller navneserveransvarlig. Her kan du finde teknisk information og formularer, som er relevant i arbejdet som registrator eller navneserveransvarlig. Her kan du finde teknisk information og formularer, som er relevant i arbejdet som registrator eller navneserveransvarlig.

Copyright 2016 All Rights Reserved.