FAQ Identifikation

Identifikation er en proces, hvor vi kontrollerer kontaktoplysninger og identitet på en ny registrant.

Registranter bosiddende i Danmark skal logge ind på vores selvbetjening med NemID og derefter oplyse CPR eller CVR-nummer. Læs hele proceduren for identifikation af nye registranter og hele proceduren for eksisterende registranter.

For nye registranter med adresse udenfor Danmark gælder, at vi kontrollerer kontaktoplysninger på baggrund af en risikobaseret vurdering af de oplysninger, som er oplyst i forbindelse med en ansøgning om et domænenavn. Ved vurderingen af oplysningerne tager vi stilling til, om kontaktoplysningerne kan være forkerte, og om der dermed er en risiko for, at ansøgningen om domænenavnet kan knyttes til internetkriminalitet. En ny registrant kan således blive anmodet om at indsende dokumentation, der kan påvise korrekt adresse og identitet. For hele proceduren se her.

 

Vi kræver identitetskontrol for at sikre, at vi har den korrekte identitet og de korrekte kontaktoplysninger på registranten af et .dk-domænenavn. Vi ønsker således at sikre, at registrantens navn ikke er blevet misbrugt med det formål at begå internetkriminalitet. Samtidig sikrer identitetskontrollen af fysiske personer, at de kan opretholde anonymitet i vores database, hvis de har navne- og adressebeskyttelse i CPR-registret.

Alle der har et .dk-domænenavn, og som er bosat i Danmark, skal knytte et NemID til deres profil på selvbetjeningen. Processen går automatisk i gang, når du logger ind på selvbetjening.

Man kan ikke blive fritaget fra at bruge NemID i Danmark – man kan kun blive fritaget fra at benytte digital post og selvbetjening i det offentlige, men da DK Hostmaster ikke er en offentlig institution, gælder det ikke hos os. Læs mere på NemIDs hjemmeside

Alle foreninger skal tilknytte et NemID til deres domænenavne. Der er to måder at gøre det på:

  • Hvis I har CVR-nummer, kan I bestille en medarbejdersignatur eller nøglefil hos Nets og benytte det til at logge ind.
  • Hvis I ikke har CVR-nummer, skal den person i foreningen, som domænenavnet er registreret til, benytte sit NemID til at gennemføre identifikationsprocessen. Efter NemID-tilknytningen kan andre i foreningen igen logge ind med det almindelige DK Hostmaster-bruger-id og adgangskode.

Spørg i første omgang om jeres økonomiafdeling har et administrator-NemID, du kan benytte. De skal nemlig buge det til at indrapportere til SKAT, så derfor findes det muligvis der.

Hvis ingen i virksomheden har NemID eller nøglefil, kan du oprette et administrator-NemID hos Nets

Hvis du gennemfører identitetskontrollen ved at logge ind med din NemID, skal du ikke sende yderligere dokumentation. Hvis du ikke har NemID eller du er bosat uden for Danmark, skal vi se navne- og adressebærende id f.eks. pas eller kørekort, hvis du er en fysisk person. For virksomheder skal vi se adressebærende dokumenter fra forsyningsselskab og myndigheder.

Hvis du er bosat i Danmark skal du logge ind på vores selvbetjening, tilknytte dit NemID og derefter oplyse CVR eller CPR-nummer. Læs hele proceduren for identifikation af nye registranter og hele proceduren for eksisterende registranter.

Hvis du er bosat udenfor Danmark skal du kun gennemføre identifikation, hvis du bliver bedt om det. I så fald skal du påvise din adresse og identitet ved at uploade forskellige navn- og adressebærende dokumenter. For hele proceduren se her.

Hvis du ønsker at klage over afgørelsen, kan du indbringe sagen for Klagenævnet for Domænenavne inden fire uger fra afslaget. For mere information om Klagenævnet se domaeneklager.dk

Hvis du flytter ud af Danmark, skal du opdatere dine kontaktinformationer til din udenlandske adresse. Også selv om den bare er midlertidig. Derved vil du ikke blive mødt af kravet om NemID.

Hvis du allerede er flyttet, og nu ikke komme ind på din profil, skal du kontakte vores kundeservice, der vil hjælpe dig med at opdatere din adresse.

Vi samarbejder med Visma Addo om dokumentation og kontrakter, da de er gode til at indhente dokumenter krypteret.

Derfor sender vi anmodninger om dokumentation via dem og det er helt sikkert.

Her kan du finde teknisk information og formularer, som er relevant i arbejdet som registrator eller navneserveransvarlig. Her kan du finde teknisk information og formularer, som er relevant i arbejdet som registrator eller navneserveransvarlig. Her kan du finde teknisk information og formularer, som er relevant i arbejdet som registrator eller navneserveransvarlig. Her kan du finde teknisk information og formularer, som er relevant i arbejdet som registrator eller navneserveransvarlig.

Copyright 2016 All Rights Reserved.