Kursus: Grundlæggende DNS

Kursus: Grundlæggende DNS

Kursus1

På dette kursus kan du lære at forstå DNS-begreber, konfigurationer, operationer og grundlæggende sikkerhedsaspekter, der bygger på DNS.

DNS er en forkortelse for Domain Name System. Det er en del af internettets infrastruktur og således nødvendig for, at webnavigation, e-maildistribuering og andre af internettets funktioner fungerer.

På kurset vil vi gennemgå principperne i DNS-protokollen og domænenavne. Du vil lære om de forskellige begreber og værktøjer, der anvendes i arbejdet med DNS. Vi slutter dagen med nye teknikker til beskyttelse af e-mail og webtrafik, som bygger ovenpå DNS.

Underviser

Thomas Steen Rasmussen arbejder for internetudbyderen BornFiber som unixadm/ sikkerhedshat/udvikler. Han er derudover selvstændig med enkeltmandsvirksomheden tyktech. Derudover beskæftiger han sig med DNS tjenesten censurfridns og lignende internetaktivistiske projekter.

Program

08.30-9.00 Morgenmad

09:00-09:15 Velkomst og opfølgning på "dig"
Der vil være øvelser i løbet af dagen, og derfor bedes du installere "dig"-værktøjet fra "bind"-pakken, som er udgivet af ISC inden kursets start. Den kan downloades på https://www.isc.org/downloads/

09:15-10:30 Historien om DNS
DNS er et gammelt system. Vi tager et tilbageblik i historien, og ser på hvordan domænenavne opstod på Internettet. Vi dykker ned i teknikken, protokollen og de forskellige elementer, såsom autoritative og rekursive navneservere. Vi kommer også ind på ansvarsområderne for organisationer som ICANN og DK Hostmaster.

10:30-10.45 Pause

10:45-12:15 Gængse record-typer
Vi kommer ind på de gængse DNS-record-typer (Time To Live, caching og andre værktøjer). Vi diskuterer også delegering i DNS - forgreningerne i DNS-træet.

12:15-13:15 Frokost

13:15-14:00 Andre anvendelser - RBL, SPF, DKIM, DMARC
Efter frokost fortsætter vi med en kort introduktion til moderne sikkerhedsmekanismer i DNS. Vi kigger på DNS-over-TLS og andre privatlivstiltag i DNS. Vi snakker om e-mailsikkerhed med afsæt i DNS, herunder blokeringslister (RBL), SPF, DKIM, og DMARC.

14:00-14:45 Fejlsøgning
Vi diskuterer almindelige fejlkilder i forbindelse med DNS. Du bliver her introduceret til fejlsøgningsteknikker, som kan hjælpe til at løse eller udelukke DNS-problemer hurtigere fremover.

14:45-15:00 Pause

15:00-16:00 Sikkerhed - intro til DNSSEC & DANE
Vi slutter dagen med en intro til DNSSEC, som er en sikkerhedsoverbygning til beskyttelse af DNS. Til sidst kigger vi på PKI og CA-systemet med afsæt i DANE/TLSA og CAA-records, som benytter DNSSEC’s sikre DNS-infrastruktur til at forbedre sikkerheden for TLS-forbindelser (f.eks. HTTPS).

For dem der ønsker at dykke dybere ned i disse emner, har vi har avancerede kurser i dagene efter dette grundlæggende kursus i DNS.

Målgruppe

Dette kursus er til netværksingeniører, systemadministratorer og alle, der vil lære mere om DNS. Første halvdel af kurset er meget grundlæggende og er målrettet DNS-begyndere og let øvede.

Praktisk information

Dato:  Mandag d. 6. maj 2019
Tid: Kl. 9-16
Adresse: Ørestads Boulevard 108, 2300 København S
Pris: Gratis
Sprog: Dansk
Forplejning: Morgenmad og frokost
Andet: Husk laptop. Det er ikke nok at medbringe en smartphone eller tablet. Operativ system på din laptop er underordnet, men du skal have mulighed for at installere værktøjer.

Tilmelding

Send en e-mail til tilmelding@dk-hostmaster.dk med kursustitlen, dit navn og evt. firmanavn.

 

Her kan du finde teknisk information og formularer, som er relevant i arbejdet som registrator eller navneserveransvarlig. Her kan du finde teknisk information og formularer, som er relevant i arbejdet som registrator eller navneserveransvarlig. Her kan du finde teknisk information og formularer, som er relevant i arbejdet som registrator eller navneserveransvarlig. Her kan du finde teknisk information og formularer, som er relevant i arbejdet som registrator eller navneserveransvarlig.

Copyright 2016 All Rights Reserved.