Tvister om .dk-domænenavne

Tvister om .dk-domænenavne

Tvister om .dk domænenavne_kursus_2021

Hvad siger juraen, og hvad kan man bruge Klagenævnet for Domænenavne til?

Dette kursus giver dig et overblik over den jura, som regulerer tvister (uenigheder) om registrering og anvendelse af .dk-domænenavne, og hvordan Klagenævnet for Domænenavne tager stilling til tvisterne. Du vil på kurset få indsigt i klagenævnets væsentligste praksis på de nævnte områder.


Registrering og anvendelse af domænenavne giver jævnligt anledning til tvister mellem registranter og andre, der mener, at en domæneregistrering strider mod deres ret. Disse tvister opstår for eksempel, når et registreret domænenavn svarer til andres varemærke, forretningskendetegn, firmanavn eller personnavn. Det kan også opstå, når nogen har en væsentlig interesse i at kunne benytte et bestemt domænenavn. Eksempelvis hvis domænenavnet er registreret af en registrant, som ikke bruger det, eller som alene opretholder registreringen af domænenavnet med videresalg eller udlejning for øje.


Klagenævnet for Domænenavne er et uafhængigt klagenævn, som kan behandle tvister mellem registranter og tredjeparter om registrering og anvendelse af .dk-domænenavne. Det koster et beskedent klagegebyr at få behandlet en sag ved klagenævnet. Hvis man får medhold i sin klage, får man klagegebyret refunderet. Det gør klagenævnet til et attraktivt forum for afgørelsen af tvister om .dk-domænenavne, og klagenævnet træffer hvert år afgørelser i flere hundrede sager herom. Kun få afgørelser indbringes efterfølgende for domstolene.

Underviser

Clement Salung Petersen er sekretariatschef i Klagenævnet for Domænenavne og juraprofessor ved Københavns Universitet.


Program

09.00-09.05: Velkomst og introduktion
09.05-09.45: Domænetvister vedrørende varemærker, forretningskendetegn, virksomhedsnavne og personnavne
09.45-10.00: Pause
10.00-11.00: Domænelovens § 25 om god domænenavnsskik og forbuddet mod at registrere og opretholde registreringer af domænenavne alene med videresalg eller udlejning for øje
11.00-11.15: Pause
11.15-12.00: Klagenævnet for Domænenavne – hvad kan man bruge det til?


Målgruppe

Kurset er målrettet folk, der arbejder med domænenavne, advokater, virksomhedsjurister, varemærkerådgivere og andre, der har behov for indsigt i domænenavnsjura.


Praktisk information

Dato: 25. maj, 2021
Tid: Kl. 9-12
Adresse: Afholdes online. 
Sprog: Dansk

Tilmelding

Send en e-mail til tilmelding@dk-hostmaster.dk med kursustitlen, dit navn og evt. firmanavn.
 

Her kan du finde teknisk information og formularer, som er relevant i arbejdet som registrator eller navneserveransvarlig. Her kan du finde teknisk information og formularer, som er relevant i arbejdet som registrator eller navneserveransvarlig. Her kan du finde teknisk information og formularer, som er relevant i arbejdet som registrator eller navneserveransvarlig. Her kan du finde teknisk information og formularer, som er relevant i arbejdet som registrator eller navneserveransvarlig.

Copyright 2016 All Rights Reserved.