Vedtægter

Vedtægter

Vedtægter for DK Hostmaster A/S

SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL

§ 1.

Selskabets navn er DK Hostmaster A/S

Selskabets hjemsted er Københavns kommune.

§ 2.

Selskabets formål er at drive hostmasterfunktionen for topleveldomæner samt at administrere retningslinierne for tildeling af brugerrettigheder til domænenavne og ydelser i tilknytning hertil.

SELSKABETS KAPITAL

§ 3.

Selskabets aktiekapital er kr. 500.000,00, skriver kroner femhundredetusinde 00/100, fordelt i aktier à kr. 1.000,00 eller multipla heraf.

Aktiekapitalen er fuldt indbetalt.

§ 4.

Aktierne skal lyde på navn og skal noteres i selskabets aktiebog, som skal indeholde en fortegnelse over samtlige aktionærers navn og adresse samt aktiernes størrelse. Aktierne er ikke omsætningspapirer. Der udstedes ikke aktiebreve. Såfremt der senere på en aktionærs anmodning udstedes aktiebreve, skal disse bære utvetydig og iøjnefaldende påtegning om, at aktierne ikke er omsætningspapirer.

Ingen aktie har særlige rettigheder. Ingen aktionær er forpligtet til at lade selskabet eller andre indløse sine aktier helt eller delvis.

I tilfælde af aktieovergang tilkommer der de øvrige aktionærer forkøbsret til aktierne. Omfatter aktieovergangen flere aktier, kan forkøbsretten alene udøves for alle aktier omfattet af aktieovergangen. Ved aktieovergang forstås enhver overførsel af ejerskab til aktier, herunder,

Selskabets navn er DK Hostmaster A/S Selskabets hjemsted er Københavns kommune.

men ikke begrænset, til overgang ved salg, gave, arv, i forbindelse med bodeling ved separation eller skilsmisse, samt ved retsforfølgning.

Meddelelse om aktieovergang skal gives bestyrelsen, som repræsenterer de øvrige aktionærer. Det påhviler bestyrelsen efter at have modtaget sådan meddelelse om aktieovergang uopholdelig at gøre de andre aktionærer bekendt hermed. Aktionærer, der ønsker at købe aktierne omfattet af aktieovergangen, skal give bestyrelsen meddelelse herom inden to måneder efter, at bestyrelsen har afgivet meddelelse om aktieovergangen. Bestyrelsen skal efter periodens udløb uopholdelig give den overdragende aktionær meddelelse om, hvorvidt en eller flere af de øvrige aktionærer ønsker at bringe forkøbsretten i anvendelse.

De øvrige aktionærer har indbyrdes forkøbsret i forhold til deres aktier. Vederlag for aktierne fastsættes til den kurs, der modsvarer aktiens indre værdi. Såfremt aktionærerne ikke, inden 4 uger efter, at den overdragende aktionær har modtaget meddelelse om, at en eller flere af de andre aktionærer ønsker at købe aktierne omfattet af aktieovergangen, har opnået enighed om værdien, fastsættes denne af en Foreningen af Statsautoriserede Revisorer udpeget vurderingsmand. Efter nævnte 4 ugers frists udløb kan såvel bestyrelsen som enhver af aktionærerne rette henvendelse til Foreningen af Statsautoriserede Revisorer med henblik på udpegning af vurderingsmand.

Senest to måneder efter, at købesummen er fastsat i henhold til ovennævnte bestemmelser, skal købesummen berigtiges.

Såfremt der på en aktionærs anmodning senere udstedes aktiebreve, kan bortkomne aktier mortificeres uden dom i henhold til de til enhver tid gældende regler i lovgivningen.

Det årlige udbytte tilsendes aktionærerne på den til aktiebogen opgivne adresse umiddelbart efter den ordinære generalforsamling, forudsat det reviderede regnskab er godkendt af generalforsamlingen. Udbytte, der ikke er hævet fem år efter forfaldsdagen, tilkalder selskabet.

GENERALFORSAMLINGER 

§ 5

Selskabets generalforsamlinger afholdes på hjemstedet.

Ordinær generalforsamling afholdes inden 4 måneder efter udløbet af hvert regnskabsår. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når bestyrelsen, en revisor eller en generalforsamling finder det hensigtsmæssigt. Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes inden 2 uger, når det til behandling af et bestemt angivet emne skriftligt forlanges af aktionærer, der ejer en tiendedel af aktiekapitalen.

Generalforsamlinger indkaldes af bestyrelsen ved brev til aktionærerne på den til aktiebogen opgivne adresse med højst fire uger og mindst otte dages varsel. I indkaldelsen skal angives hvilke anliggender, der skal behandles på generalforsamlingen. Såfremt forslag til vedtægtsændringer skal behandles på generalforsamlingen, skal forslagets væsentligste indhold angives i indkaldelsen. Indkaldelse til generalforsamlinger, hvor der skal træffes beslutning efter aktieselskabslovens §79, stk. 1 eller 2 skal dog indeholde den fulde ordlyd af forslaget til disse vedtægtsændringer.

Senest otte dage før generalforsamlingen skal dagsordenen og de fuldstændige forslag samt for den ordinære generalforsamlings vedkommende tillige årsregnskab med revisionspåtegning og årsberetning fremlægges til eftersyn for aktionærerne på selskabets kontor.

Meddelelse om indkaldelsen skal gives selskabets medarbejdere, dersom disse har afgivet meddelelse til bestyrelsen efter aktieselskabslovens §177, stk. 1, 2. pkt.

Enhver aktionær har ret til at få et bestemt emne behandlet på generalforsamlingen, såfremt denne skriftligt fremsætter krav herom over for bestyrelsen senest fem uger inden generalforsamlingens afholdelse.

§ 6.

På den ordinære generalforsamling skal foretages:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år
  3. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse
  4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab
  5. Valg af bestyrelse
  6. Valg af revisor
  7. Eventuelle forslag fra bestyrelsen eller aktionærer.

DIRIGENT

§ 7.

En af generalforsamlingen valgt dirigent leder forhandlingerne på generalforsamlingen og afgør alle spørgsmål vedrørende sagernes behandlingsmåde, stemmeafgivningen og dennes resultat.

REPRÆSENTATION OG STEMMERET

§ 8.

Enhver aktionær er berettiget til at deltage i generalforsamlingen og tage ordet der. Aktionærer har ret til at møde på generalforsamlinger ved fuldmægtig, som skal fremlægge skriftlig og dateret fuldmagt. Denne kan ikke gives for længere tid end eet år.

Hvert aktiebeløb på kr. 1.000 giver een stemme.

En aktionær, der har erhvervet aktier ved overdragelse, kan ikke udøve stemmeret for de pågældende aktier på generalforsamlinger, der er indkaldt, uden at aktierne er blevet noteret i aktiebogen eller aktionæren har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse.

Ovennævnte krav kan fraviges, såfremt hele aktiekapitalen er repræsenteret på generalforsamlingen og samtlige aktionærer stemmer herfor.

På generalforsamlingen kan der kun træffes beslutning om de forslag, der har været optaget på dagsordenen.

De på generalforsamlingen behandlede anliggender afgøres ved simpelt stemmeflertal, medmindre aktieselskabsloven eller vedtægterne foreskriver særlige regler om repræsentation og majoritet. Står stemmerne lige, skal valg af dirigent, bestyrelsesmedlemmer, revisorer og lignende afgøres ved lodtrækning.

Over det på generalforsamlingen passerede indføres beretning i selskabets forhandlingsprotokol, der underskrives af dirigenten.

Såfremt samtlige aktionærer er enige herom, kan en beslutning træffes uden afholdelse af generalforsamling, eller uden iagttagelse af reglerne om fremgangsmåden ved afholdelsen af generalforsamling. Beslutningen skal dog indføres i selskabets forhandlingsprotokol.

BESTYRELSE OG DIREKTION

§ 9.

Bestyrelsen består af fem til ni medlemmer, der vælges på generalforsamlingen for et år ad gangen. Bestyrelsen konstituerer sig med en formand.

§ 10.

Bestyrelsen har den overordnede ledelse af alle selskabets anliggender.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er til stede. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.

Formanden indkalder til bestyrelsesmøde, når han skønner det påkrævet, eller når et medlem eller en direktør fremsætter krav herom.

Bestyrelsen ansætter en til tre direktører i selskabet og fastsætter vilkårene for den eller disses stilling. Direktøren eller direktørerne kan tillige være medlem af bestyrelsen, men kan dog ikke være bestyrelsens formand.

TEGNINGSREGEL

§ 12.

Selskabet tegnes af bestyrelsens formand i forening med en direktør, af bestyrelsens formand i forening med et medlem af bestyrelsen eller af tre medlemmer.

REGNSKAB OG REVISION

§ 13.

Revision af selskabets regnskaber foretages af 1 eller 2 af generalforsamlingen valgt revisor, som skal være statsautoriseret eller registreret revisor.

§ 14.

Selskabets regnskabsår løber fra 1/1 – 31/12.
Første regnskabsår løber dog fra selskabets stiftelse den 1/7 1999 til 31/12 2000.

§ 15.

Årsregnskabet opgøres under omhyggelig hensyntagen til tilstedeværende værdier og forpligtelser og under foretagelse af forsvarlige afskrivninger.

Henstår der underskud fra tidligere år, skal overskud først anvendes til afskrivning af dette. Efter at henlæggelser har fundet sted, udredes tantiéme til bestyrelse og direktion efter generalforsamlingens nærmere bestemmelse.
Restbeløbet anvendes efter generalforsamlingens bestemmelse til yderligere henlæggelse, overførsel til næste års regnskab eller inden for den gældende lovgivnings regler til udbytte til aktionærer.

 

Således vedtaget den 2. december 1999 og 31. maj 2001
og 27. november 2003 

Copyright 2016 All Rights Reserved.