IPv6 for teknikere

På dette kursus lærer du at bruge den seneste version af IP-protokollen, IP-version 6 - også kaldet IPv6. Protokollen er cirka 25 år gammel, så det er en god idé at få aktiveret protokollen på sine servere og netværk.

Practical information

Date June 9th 2023
Time 09:00 am - 04:30 pm
Price Gratis
Sprog Dansk
Type Punktum dk
Place , via BigBlueButton

Vi starter dagen med lidt grundlæggende historie og baggrund om IP-protokollen. Herefter tager vi hul på IPv6 og de mange forskelle og ligheder i forhold til IPv4.

I løbet af kurset vil vi komme ind på IPv6-adresseformatet, IP-headeren og pakkernes opbygning, routingtabeller, stateful (DHCP) og stateless (SLAAC) adressering. Vi kommer også til at kigge på netværkstrafikken live med tcpdump.

Derudover vil du også stifte bekendtskab med multicast og NDP som begge er essentielle for al IPv6-kommunikation. Vi berører også kort DNS omkring IPv6, dvs. PTR records og AAAA records.

Endelig kommer vi ind på fejlsøgning af IPv6-netværk, inklusive problemstillinger ved dual-stack konfigurationer (systemer med både v4 og v6 konfigureret samtidig).

Time schedule
09:00-09:15
Velkomst og opfølgning på SSH-adgang. Der vil være øvelser i løbet af dagen. Øvelserne foregår på en virtuel server på internettet som tilgås via SSH. Derfor bedes du installere PuTTY hvis du bruger Windows. Det kan downloades ved at følge linket øverst på https://putty.org/ Mac og Linux brugere har allerede en SSH klient.
09:15-10:30
IP-protokollen, historie og baggrund. Vi tager en opfrisker på grundlæggende TCP/IP, historien, hvorfor IPv6 og får "the basics" på plads.
10:30-10:45
Pause
10:45-12:15
Vi gennemgår hvordan IPv6 virker, forskelle fra IPv4, hører om NDP, SLAAC og mange andre IPv6 specifikke termer og begreber, med øvelser undervejs.
12:15-13:15
Frokostpause
13:15-14:45
Dybere ned i IPv6. Vi leger med routing imellem kursisternes virtuelle maskiner og bygger "vores eget" lille IPv6 internet. Fejlsøgning med tcpdump, studering af routing tabeller mv.
14:45-15:00
Pause
15:00-16:00
Fejlsøgning af IPv6. Dagen er ved at være slut. Vi kigger på gængse fejl scenarier og diskuterer tips og tricks til fejlsøgning når tingene ikke virker.
16:00-16:30
Spørgsmål

Målgruppe

Dette kursus henvender sig til netværks- og systemadministratorer, som ønsker at drive IPv6 servere eller netværk. Niveauet er for let øvede og øvede og forudsætter grundlæggende netværks færdigheder og viden om TCP/IP. Hvis du ved hvad en IP (v4) adresse og en TCP-port er, så er det en rigtig god start. Hvis du kender forskellen på en switch og en router er det endnu bedre. Opgaver undervejs foregår på Unix (FreeBSD), men principperne kan bruges på alle operative systemer.

Thomas Steen Rasmussen

Thomas Steen Rasmussen

Systemarkitekt

thomas@tyktech.dk

Thomas har en bred viden indenfor netværk, sikkerhed, udvikling, systemdesign og systemadministration. Derudover beskæftiger han sig med DNS-tjenesten censurfridns, arrangerer BornHack, driver ’Tor noder’ og skriver open source-software.